Selvom TRX-træning er en forholdsvis simpel træningsform, er det rette TRX-udstyr en nødvendighed for, at du kan udføre de øvelser, du ønsker, og på den mest korrekte måde. Heldigvis er det ikke meget udstyr, du behøver at gå ud og investere i, hvis du har fået lyst til at prøve kræfter med TRX. Du slipper med andre ord for at kaste en masse penge efter en træningsform, inden du overhovedet ved, om træningen er noget for dig. Samtidig har du dog også mulighed for at finde mere avanceret TRX-udstyr, hvis du er øvet indenfor denne disciplin. Læs med herunder, hvis du gerne vil vide mere om TRX-træning, og hvilket TRX-udstyr du får behov for.
Hvad er TRX-træning?
TRX kaldes også mange steder for suspension training eller slyngetræning, da mange af træningsøvelserne netop udføres i såkaldte remme. Træningsformen har de senere år oplevet stor popularitet herhjemme i Danmark, og det skyldes sandsynligvis, at der er tale om en simpel, men yderst effekt form for træning, der desuden kan udføres stort set hvor som helst. Du er altså ikke bundet af at skulle udføre din daglige træning på et bestemt sted eller et bestemt tidspunkt, hvilket giver dig stor frihed – og hvilket sandsynligvis også øger dine chancer for at få gennemført træningen.
TRX-træning går i al sin enkelthed ud på, at du anvender din egen kropsvægt, når du skal have modstand under dine træningsøvelser. Af den grund kan TRX også være med til at forbedre din smidighed, balance og motorik, da det netop er hele din krop, der arbejder, når du træner TRX.
Hvilket TRX-udstyr skal jeg bruge til min træning?
De fleste anvender en slyngetræner, der er en form for rem med håndtag i hver ende, når de træner TRX. Derudover findes der også andet tilbehør og udstyr, som kan anvendes under TRX-træningen, men ønsker du ikke at investere hele din opsparing i nyt træningsudstyr, kommer du også langt med slyngetræneren. Med slyngetræneren har du mulighed for at komme omkring hele din krop og samtlige af dine muskler under en træningssession.
Du anvender, som før nævnt, din egen kropsvægt som modstand, og du kan indstille slyngetræneren i forskellige positioner, alt efter hvor meget modstand du ønsker, og hvor svær øvelsen skal være. Eksempelvis kan du træne din generelle styrke i din krop – samt ikke mindst din balance – ved at lægge dine fødder i den ene af to ophængte remme, mens du holder din krop ret og dine arme strakte ved at holde fast i håndtagene i den anden af remmene. Øvelsen ligner en almindelig plankeøvelse, men vil med garanti føles mere udfordrende, hvis du er ny indenfor TRX.
Hvad er fordelene ved TRX?
Der knytter sig mange fordele til TRX – og det er sikkert også derfor, at træningsformen er blevet så populær og udbredt de seneste år. Du kan eksempelvis træne akkurat dér, hvor du vil. Det betyder, at du eksempelvis om sommeren kan pakke din slyngetræner i tasken og tage ud i skoven, hvor du har mulighed for at ophænge og fastgøre slyngetræneren i et træ og udføre dine øvelser der. Netop fordi du ikke behøver alverdens udstyr, når det kommer til TRX, er det nemt og enkelt at udføre dine træningsøvelser – alt, hvad du skal bruge, er nemlig dit TRX-udstyr og din egen kropsvægt.