Hvis du har prøvet at dyrke den ene eller anden form for fitness eller diverse træningsøvelser, har du garanteret før befundet dig liggende på en træningsmåtte. Træningsmåtter bliver nemlig anvendt i mange forskellige sammenhænge, og de er hverken forbeholdt fitnesscentret eller yogatimerne. En måtte til træning giver dig en mere behagelig træning, når du udfører øvelser på jorden eller gulvet, og de kan bruges både indendørs og udendørs – og mulighederne er derfor mange.
Hvornår er en træningsmåtte anvendelig?
Under rigtig mange forskellige øvelser er en måtte anvendelig. Det gælder eksempelvis ved øvelser med træningsbold, hvor du kan styrke baglår, ryg og mave, eller ved diverse maveøvelser, hvor du har behov for at ligge ned for at udføre øvelserne korrekt. Træningsmåtten er ligeledes god at have – nærmest uundværlig faktisk – hvis du dyrker yoga af den ene eller anden slags. Generelt gælder det, at du bør udstyre dig selv med en måtte, hvis du laver øvelser, hvor du kommer til at sidde eller ligge på gulvet. Det kan nemlig være hårdt at lande eller ligge direkte ned på et hårdt gulv, og har du derfor ikke en træningsmåtte med dig under din træning, kan ubehaget fører til, at du ikke får udført øvelserne på den mest hensigtsmæssige måde.
Hvilken tykkelse, længde og bredde er den optimal?
Der findes forskellige tykkelser, når det kommer til træningsmåtter. Måtterne på omkring 1 cm eller mindre er anvendelige til mange forskellige øvelser og giver en behagelig komfort, når du lægger dig på måtten. Du kan også vælge at gå op til 1,5 cm, og her får du altså lidt mere liggekomfort, hvorfor denne tykkelse ofte anbefales til ældre. En tredje mulighed er at gå helt op til tykkelsen på omkring 2 cm, og her er der altså tale om en yderst behagelig måtte, hvor du i hvert fald ikke vil opleve ubehag under træningen. Der findes naturligvis mange flere tykkelser end disse, når det kommer til træningsmåtter, og du kan som regel ved det specifikke produkt, du har i tankerne, læse mere om, hvad netop den model egner sig bedst til.
Hvad angår længden på måtterne, varierer denne ligeledes fra model til model. Mange vælger en længde på omkring 180 cm, da der her for de fleste er mulighed for at ligge helt udstrakt på måtten. Derudover kan træningsmåtterne fås i forskellige bredder alt efter, hvad du foretrækker til din træning.
Farver, priser og modeller
Træningsmåtterne fås i mange forskellige farver, og priserne varierer naturligvis ligesom ved meget andet træningsudstyr. Mange vælger at gå med den sorte farve, men ønsker du at tilføje lidt mere spræl til din træning, er der altså også mange steder mulighed for at få måtterne i forskellige farver og eventuelt med mønstre. Prisen på måtten vil blandt andet være styret af, hvilket materiale måtten er fremstillet i, samt hvilke primære formål den er tiltænkt til. Det er derfor en god idé, at du overvejer, hvilke øvelser du overvejende vil komme til at bruge måtten til, inden du går ud og investerer i en ny model. På den måde er der størst sandsynlighed for, at du ender op med den mest passende model til formålet.