Sådan kommer du i gang med løbetræning

Når man beslutter sig for at gå i gang med træning, og specielt løb, kan det virke lidt uoverskueligt at starte. Der er mange ting at holde styr på, og motivationen er måske også lidt i bund. Derfor får du her 3 gode råd til, hvordan du bedst skyder din løbetræning i gang.

Vær realistisk

Først og fremmest skal du være realistisk omkring de mål du sætter for dig selv. Det hjælper ikke noget at presse dig selv i starten af din træning, af flere grunde. For det første kan du meget let få diverse skader, når du presser dig selv for meget i forhold til, hvad du reelt set kan i starten af din træningsperiode. Derudover kommer det hurtigt til at blive træls, hvis du synes at det er alt for hårdt. Derfor er det bedre at starte stille og roligt, så du altid kan justere efter behov, når du er kommet ordentligt i gang. Det er da også sjovere at følge sin egen udvikling, end at give op efter et par forsøg fordi man sætter forventningerne alt for højt.

Tænk på din kost

Det er ikke kun løb som hjælper dig med din sundhed, eller vægttab. Kosten har ligeså meget at skulle have sagt, som selve motionen. Kost og motion kan nærmest siges at leve i en form for symbiose. De har brug for hinanden. Hvis du ikke får nok ud af din kost, kan du med fordel anskaffe dig noget kosttilskud, som kan supplere din kost. Der findes forskellige former for kosttilskud, også noget som kan bruges til at forbedre din træning. Du kan læse mere om de forskellige slags på kosttilskudguiden, så du kan finde ud af, hvad der passer bedst til dig.

Ordentligt tøj

Noget der er vigtigt for at du får en god oplevelse når du træner, er det tøj du har på. Det er meget vigtigt at du er tilpas i det, og at de sko du har på støtter dig tilstrækkeligt. Smerter i ben og fødder kan hurtigt opstå hvis man ikke benytter det rigtige fodtøj, så mest af alt er det dine sko du skal være mest opmærksom på. Der findes billige bukser og trøjer til løb, man skal måske bare lige igennem et par butikker før man finder noget, at man føler sig helt tilpas i. Hvis man føler sig komfortabel i sit løbetøj, har man også mere motivation når det kommer til selve løbet, end hvis man følte sig utilpas. Det humør man er i, kan virkelig påvirke ens løb, på godt og på ondt. Men sko er i hvert fald værd at investere i, så man har noget der er af god kvalitet.