Rygskjoldet er en yderst fordelagtig sikkerhedsgenstand, hvis du ønsker at passe ekstra godt på din ryg, og hvis du gerne så vidt muligt vil undgå vrid eller slag, skulle du komme ud for et styrt, når du suser ned ad bakken på ski eller snowboard. Mange ski- og snowboardløbere foretrækker at kunne sætte farten helt op efter eget temperament uden at være hæmmet af tanken om at komme til skade. Naturligvis skal man altid have fornuften med sig, når man begiver sig ud på pisterne, da man selv med det bedste udstyr ikke kan vide sig helt sikker på ikke at komme til skade. Dog kan et rygskjold på mange måder være med til at forhindre de værste ulykker, og derfor er et sådant både attraktivt for mange sportsudøvere og for dem, der holder af at stå på ski eller snowboard i fritiden.
Hvornår bør man anvende et rygskjold?
Hvis du er lidt af en vovehals, når det kommer til at ræse ned at de stejleste offpiste, og hvis du elsker at opleve adrenalinen suse gennem kroppen under høj fart, vil et rygskjold sandsynligvis være en brugbar beskyttelsesgenstand for dig. Skjoldet beskytter nemlig din ryg fra nakke til lænd ved styrt eller fald, så du i langt de fleste tilfælde ikke kommer lige så slemt til skade, som hvis du ikke bar rygskjoldet. Der er altså tale om en fordelagtig beskyttelse, i og med at ryggen er en af de dele af vores krop, som vi bør passe allerbedst på, da skader på ryggen kan forårsage alvorlige konsekvenser.
Sådan vælger du den rette model
På markedet for rygskjold findes der et hav af forskellige modeller, og der er derfor nok at vælge imellem, når du skal på jagt efter dit næste køb. Iblandt det store udvalg finder du både modeller med og uden ærmer, ligesom du også kan vælge mellem forskellige materialer, alt efter hvad du foretrækker at være iført. Fælles for de allerfleste modeller er dog, at de er fremstillet i et behageligt materiale, der gør, at du ikke generes af rygskjoldet, når du er ude på pisten. Du vil derfor stort set ikke bemærke denne ekstra beskyttelse, og den vil ikke være i vejen for dine bevægelser under dit løb. Nogle rygskjold ligner veste eller jakker, men du har også mulighed for at finde mere simple modeller, hvor der i stedet er tale om et enkelt og fleksibelt skjold, der spændes på ryggen og justeres efter behov.
Når du skal afgøre, hvilken model du ønsker inden for beskyttelse af din ryg, er det altså værd at overveje, om du ønsker en model, der samtidig fungerer som en vest eller en jakke, eller om du snarere ønsker en simpel model blot i form af et skjold. Derudover varierer priserne meget, når det kommer til rygskjold, og du gør derfor også klogt i at vurdere dit behov, inden du går ud og investerer en masse penge. Ved du, at du kommer til at bruge skjoldet relativt ofte, og får du ofte høj fart på ned ad pisten, er det sandsynligvis værd at investere lidt ekstra i dit næste rygskjold.