Hvis du ofte hopper på cyklen, når du skal fra A til B, ved du sikkert også, hvor irriterende situationen er, når du kommer ud til en punkteret cykel. Din tidsplan bliver skubbet, og måske kommer du for sent til den aftale, du havde. Derefter kommer bøvlet – og udgifterne – med at skulle have cyklen lappet, så den igen kan tages i brug. For så vidt muligt at undgå scenarier som disse, hvor cyklen står med flade dæk, vælger mange at udstyre deres cykel med punkterfrie dæk.
Kan punkterfrie dæk aldrig punktere?
Navnet snyder nu en lille bitte smule, når det kommer til punkterfrie cykeldæk. Der findes nemlig ikke et dæk, der aldrig vil kunne punktere. Punktering er en risiko ved alle dæk. Punkterfrie dæk er derfor ikke 100% punkterfrie, om man så må sige. Dog er risikoen, for at de punkterer, langt mindre end ved almindelige cykeldæk. Af den grund er der mange cyklister, der vælger at benytte punkterfrie cykeldæk, fordi de på den måde mindsker risikoen for at komme ud til en cykel med flade dæk, når de har allermest travlt og bare gerne vil afsted i en fart. Imidlertid skal det også nævnes, at mange punkterfrie dæk er af en tykkere kvalitet og derfor også vejer mere end for eksempel et typisk racerdæk, og det kan derfor have indflydelse på din cykels køreegenskaber, hvis du udstyrer den med punkterfrie dæk. Hvilke dæk, der egner sig bedst til din cykel, afhænger med andre ord helt af, hvordan og til hvad du bruger din cykel mest.
Er der penge at spare med punkterfrie cykeldæk?
Punkterfrie dæk er ofte en anelse dyrere end almindelige cykeldæk. Det skyldes primært, at de er af en bedre kvalitet, hvilket netop er årsagen til, at de sjældnere punkterer. Når du skal ud og finde nye, punkterfrie dæk til jernhesten, skal du derfor regne med at betale mere for dine dæk, sammenlignet med hvis du i stedet valgte de billigste dæk i butikken. På den lange bane er der dog penge at spare ved at vælge de punkterfrie dæk, da du sandsynligvis kan spare en del ture ned til din lokale cykelhandler for at få fikset punkterede dæk. Samtidig sparer du dig selv for en del besvær, og du behøver desuden ikke at skulle undvære din cykel i flere dage, imens den er til reparation.
Hvordan finder jeg det rette dæk?
På markedet for punkterfrie dæk findes der dæk til stort set alle typer cykler. Du kan altså næsten med garanti finde et sæt punkterfrie dæk til din tohjulede ven, hvis det er det, du er på udkig efter. Inden du vælger at investere i en bestemt model, bør du blandt andet overveje, hvilken pris du vil give for dækkene, og hvor behagelige, du ønsker, de skal være at cykle på. Der er nemlig stor forskel på modellerne på markedet, og det er derfor ikke helt ligegyldigt, hvilket dæk du sætter på din cykel. Har du eksempelvis en racercykel, skal du med stor sandsynlighed ikke have samme slags punkterfrie dæk, som hvis du kører på en mountainbike. Tjek derfor altid, hvilke cykler de forskellige dæk egner sig bedst til, inden du foretager et køb.