Asics med på bølgen indenfor minimalist sko med ny 33 serie
Asics er normalt kendt for deres bløde stabiletssko med en relativ høj hæl og masser af gel i sålen. Nu har Asics dog valgt også at lave sko til en mere naturlig løbestil og lancerer med deres 33 serie en række sko, der bedre tilpasser sig fodden fremfor omvendt og lægger mere op til en landing længere fremme på fodden.
33 serien startede op for et par år siden med Hyper33, men er nu blevet udvidet med en række nye modeller, nemlig Volt33, Excel33 og Lyte33. Traditionelle minimalistsko snakker vi dog ikke om. Asics eksperter mener nemlig ikke, at den bedste løsning ligger i helt minimalistiske sko, men at der stadig er behov for en hvis mængde stabilitet og stødabsorbering for at opnå de bedste forhold. Faldet fra hæl til tå i 33 serien går fra 6-10 mm, så der er bestemt tale om en radikal ændring i forhold til Asics normale sko, der typisk ligger på 12-14 mm i hæl til tå drop. Egentlige minimalistsko er dog defineret ved et hæl til tå drop på max 4 mm. 33 serien skiller sig yderligere ud fra traditionelle minimalistiske sko ved også at tilbyder en blød og effektiv støddæmpning. På trods af dette holdes vægten i skoene alligevel pænt nede gående fra 230 g til 280 g per sko.
Asics Gel Lyte 33 ii
Løbesiden har modtaget et par Asics Gel Lyte 33 ii fra Asics, som er den letteste og fladeste sko i 33 serien, og vi vil de næste 14 dage teste skoen af på vejene. Der er allerede foretaget et par testløb i skoene, og det lover virkelig godt! Anmeldelse af skoen samt mere om 33 konceptet vil blive lagt op i starten af maj. Testen vil ikke blive påvirket af, at Asics har sponsoreret skoene.
Ny app fra Asics
Asics har desuden udviklet en ny app som kan findes på my.asics.dk. App’en er et alternativ til andre tracker apps som Endomondo og Runkeeper og byder også på programmer og socialt netværk.
Vi vil se nærmere på app’en og inden længe komme med en anmeldelse af den.
Konkurrence – vind et par spritnye Asics Gel Lyte 33 ii
Asics har desuden givet et ekstra par Asics Gel Lyte 33 ii til en konkurrence på løbesiden. Svaret til konkurrencen vil kunne findes i Asics inspirationsvideo forneden, hvor en af verdens bedste ultraløbere, Christian Scheister, fortæller om, hvordan han gik fra et liv med smøger og alkohol til idag at være blandt verdens bedste. Men hvor mange cigaretter røg han om dagen, før han startede løbet?