Holder tunge og trætte ben dig fra løbetræningen? Det kan skyldes åreknuder

De fleste løbere har på et eller andet tidspunkt haft problemer med ben, der føles tunge og trætte eller decideret gør ondt og kramper. Der kan være mange forskellige grunde til disse problemer, og ofte kan de tilskrives dårlige træningsvaner som fx overtræning og mangel på opvarmning og udstrækning, eller løbesko, der ikke giver tilstrækkelig støtte. I nogle tilfælde kan der dog være noget helt andet på spil. Smerte og krampe i benene, samt tunge og trætte ben kan fx også være symptomer på åreknuder. Derfor kan det være en god idé at undersøge, om der måske kan ligge andet end blot mangel på opvarmning og lignende bag dine ømme ben.

Hvad er åreknuder, og hvad er symptomerne?

Åreknuder er faktisk meget almindelige. Op imod 30 procent af alle danskere kommer til at opleve problemer med åreknuder, som forekommer, når ens vener bliver snoede. Ofte vil man kunne se de tykke og knudrede årer på indersiden af underbenene, hvor de oftest forekommer, og i mange tilfælde bliver det ved det kosmetiske problem ved dette, men i nogle tilfælde kan det altså også resultere i de førnævnte smerter og andre besværligheder, der vil gøre det sværere for dig at opretholde din løbetræning. Derfor vil vi råde dig til, at du bestiller tid til en undersøgelse med det samme, hvis du oplever de mindste tegn på åreknuder, da de kan blive værre med tiden, hvis du ikke får dem behandlet. Du kan læse mere her.

Hvordan forebygger jeg åreknuder?

Det er sådan med åreknuder, som det er med de fleste andre sygdomme, at risikoen for at få dem bliver større, jo ældre man bliver. Derudover forekommer de også oftere hos folk, der ikke bevæger sig nok og ikke lever sundt generelt. Derfor er det som altid vigtigt, at du sørger for at gøre dette.