Højdepunkter fra Berlin Marathon 2009

Gebrselassie vinder sit fjerde Berlin Marathon

Haile Gebrselassie vandt i søndags sit fjerde Berlin Marathon for fjerde år i træk. Etioperen måtte dog efter et voldsomt forsøg på at slå sin egen verdensrekord på 2:03:59 sat under samme løb sidste år aflutte turen i tiden 2:06:08.

Jeg var meget træt efter at have lagt for hårdt ud

sagde han umiddelbart efter løbet.

Francis Kiprop fra Kenya blev nummer to med personlig bedste i tiden 2:07:04, og Negari Terfa fra Etiopien blev nummer 3 og lavede ligeledes personlig rekord i tiden 2:07:40. Storfavoriten Duncan Kibet fra Kenya faldt tilbage på halvvejen og måtte til sidst udgå helt. Han kan dog trøste sig med at være årets næsthurtigste marathonløber med sin sejr i Rotterdam i april løbet i tiden 2:04:27.

Gebrselassie sagde senere:

Min forberedelse var perfekt og jeg holdt mig indenfor verdensrekordtempoet ind til 32-33 km. Herefter blev solen varmere, så da jeg skiftede til andet gear, virkede det bare ikke“.

Det ville dog være skamfuldt at kalde Gebrselassies løb for en fiasko. Det er store ambitioner, der flytter grænser og skaber legender og omdømme. 36 årig Gebrselassie mangler ingen af delene.

Temperaturen var ikke så høj som forventet (16C, stigende til 20C ved herrernes afslutning), men det var tempoet. Haile havde bedt om et tempo på 61 minutter og 30 sekunder på halvvejen og blev ført igennem på 61:48, der dog stadig er omkring 16 sekunder hurtigere end hans tempo sammenlignet med sidste års verdensrekord.

Efter Kibet var stået af, accellerede de resterende fartholdere, i øvrigt alle kenyanere, op og bragte Gebrselassie til 30 km mærket i tiden 1:27:49, blot fire sekunder langsommere end han havde håbet på, men nu 36 sekunder foran sidste års rekordtid.

Fartholder Sammy Kosge holdt som den sidste et fortsat højt pace, ind til han måtte udgå på 32 km, der blev rundet af i tiden 2:46, 39 sekunder foran verdensrekordtidsplanen. Med Sammy Kosge exit og den ind til videre efterlevet ambition om at holde kilometer gennemsnittet på under 3 minutter (2:56 min/km), gik Gebrselassie ned i tempo og kom snart over de 3 minutter per kilomiter i gennemsnit.

Og det var så det. Selv han kom i mål godt foran nærmeste forfølger, Kiprop, blev hans sluttid kun hans egen sjette bedste tid og den 26. hurtigste i historien. Tiden var i øvrigt 3 sekunder langsommere end den tidligere verdensrekord på 2:06:05, sat af Brasilieneren Ronaldo da Costa i Berlin 1998, en rekord der gav anledning til en strøm af hurtigere tider efter en lang periode på 10 år, hvor mændenes rekord havde været urørt.

Som en trøst gav 30 km splittiden Haile en ny uofficiel verdensrekord på 1:27:49 – fartholderen foran Haile faldt lidt tilbage for ikke at ødelægge den del! Tiden var 11 sekunder hurtigerte end rekorden på 1:28:00, sat af den japanske løber, Takayuki Matsumiya, i et sjældent 30 km løb i februar 2005. Det ville havde været Hailes 27. verdensrekord, hvis det var den, han var gået efter. Men det var det ikke.

Ser man på 30 km verdensrekorden, var løbet ikke så slemt

sagde Haile Gebrselassie. Han fortsatte:

“Hvad jeg har forstået efter i dag er, at temperaturen skal være under 16-17 grader (Celsius) for at bryde marathon verdensrekorden (sidste år var det mellem 12-16C). Folk siger, at marathonet starter efter 30-35 km, og vejret er vigtigt. Måske skulle jeg have beregnet udfra dette lige fra starten. Jeg har lært en masse i dag. Hvis jeg selv en dag bliver træner for andre marathonløbere, vil jeg blive en god træner“.

Kiprop, der kom ind som nummer to, forbedrede sin egen personlige rekord med 1 minut og 24 sekunder i forhold til hans tidligere rekord på 2:08:30, der sidste år gav ham en fjerde plads i Seoul. Terfa, der kom ind som nummer 3, var 1:17 hurtigere end sin tidligere tid på  2.09.01, som gav ham andenpladsen i Xiamen i Kina i starten af året.
Duncan Kibet droppede ud kort efter 30 km mærket. Luke Kibet (ingen relation til Duncan), 2007-verdensmesteren, gjorde en sen entre som fartholder men måtte droppe ud efter 15 km med en rygskade.

Kvindernes podie lod i starten til at blive befolket af løbere fra Etiopien, men efter en gruppe på 4 havde domineret de tidligere faser af løbet, holdt kun Atsede Habtamu sig i spidsen og vandt i tiden 2:24:47, et halvt minut langsommere end hendes personlige bedste, som havde givet hende en andenplads i Dubai tidligere i år. Silvia Skvortsova fra Rusland kom stærkt igen i slutningen af løbet og afsluttede som nummer to i tiden 2:26:24, en forbedring på 33 sekunder i forhold til hendes bedste tid, der havde givet hende en syvende plads i London 2002. Debutant, Mamitu Daska fra Etiopien, var tredje kvinde i tiden 2:26:38.