Danmarksmesterkabet i marathon 2009

Brian Arreborg Hansen – Ny dansk mester i marathon

Så skulle årets Danmarksmesterkab atter skydes igang i forbindelse med H.C. Andensen marathonet i Odense.

Lige fra starten skilte kenyanerne og russeren sig ud fra de danske favoriter: Søren Palshøj, Søren Molbech, Daniel Skaaning Sandersen, Laust Bengsten og Brian Arreborg Hansen.

I det danske felt førte Brian Arrensborg an det meste af vejen ud til halvmarathon, som blev rundet af i 1:12:40. Her måtte Laust B. slippe feltet, hvorefter der kom opbrud i gruppen på stigningen væk fra havnen. I følge en official sprængte Brian feltet på bakken, men efter hans egne ord fastholdt han blot tempoet opad og slap de andre på nedløbet. Træner, Thor Rasmussen,  jubler over vinterens skovtræning, der tilsyneladende har gjort en forskel.

Ved 30 km mærket var Brian som forreste danske 60-80 m foran Palshøj efterfulgt af Molbech og  Skaaning. Brian øgede derefter støt afstanden til en udmattede Palshøj, der senere blev uddistanceret af både Molbech og Skaaning.

Under store dele af de sidste 10 km gjorde Brian en af de kenyanske løbere følgeskab. Brian måtte dog slippe den hurtigere kenyaner kort før mål inden han løb ind til en afsluttende omgang på Odense Atletikstadion. Brian sluttede af i tiden 2:26:18 placeret som bedste danske og nummer 8 total. Søren Molbech kom ind som næstebedste dansker i tiden  2:27:31, og Daniel Skaaning Sandersen afluttede som trejde bedste dansker i tiden 2:29:07.

De 3 bedste herrer total, som alle var kenyanere, var Jonah Kemboi (2:15:32), Benjamin Serem (2:17:00) og James Kuria Karanja (2:17:1).

Blandt kvinderne vandt Gitte Karlshøj løbet i tiden 2:51:30, Nina Weiss Madsen kom ind som nummer to i tiden 2:54:24, og Trine Balskilde blev tredje hurtigste danske kvinde i tiden 3:10:20.