Loebesiden
  • Forside
  • Beregninger
  • Artikler
  • Forum
  • Loeberuter
  • TILMELDING
  • LOG IND
Forum
Loebesiden
Loebesiden
  • Forside
  • Beregninger
  • Artikler
  • Forum
  • Loeberuter
  • Ikke-kategoriseret

Anmeldelse af Asics Hyper Speed

  • 24. september 2009
  • Redaktionen

Test af Asics letvægtsracer, Hyper Speed

Hyper Speed er en af Asics letteste konkurrencesko. Skoen vejer kun 198 g. Der kan være delte meninger om designet, som jeg derfor vælger ikke at tage højde for i denne anmeldelse!

Da skoen er lavet til neutrale/supinerende løbere, er den uden pronationskile. Skoen omtales visse steder som Asics DS Racer’s neutrale version. Jeg mener dog, den er lidt mere det. Til forskel fra DS Raceren har skoen kun minimal absorbering i hælen, hvilket gør den specielt velegnet til personer, der løber på mellem eller forfod. Faktisk har skoen ingen hæl, som det ses på billedet. Løbere, og specielt de lidt tungere, der lander på hælen, vil formentlig opleve skoen som meget lidt absorberende og bør nok vælge en anden sko specielt til de lidt længere distancer på 10 km og op. Mellem- og forfodslandere vil dog opleve skoen som udemærket stødabsorberende, og de lidt lettere løbere på under 75 kg vil faktisk kunne bruge skoen på distancer helt op til marathon. Man kunne desuden forestille sig, at løbere indenfor teknikkerne Chi og Pose running ville finde skoen meget interessant grundet den manglende hæl.

Overdelen er lavet i en åben mesh for at øge åndbarheden. Skoens pasform er ikke formidabel men dog rimelig. Den tynde overdel giver nemlig visse begrænsning i forbindelse med omslutning af hele foden, så skoen skal snørres godt for at side perfekt. Det resulterede flere gange i, at skoen kom til at sidde for stramt. Efter lidt tilpasning kom skoen dog til at sidde fint og omsluttede specielt hælen ganske tilfredsstillende.

Sålen er lavet i et skumagtigt materiale for at få vægten yderligere ned. Slitagen på dette materiale er relativ stor, så skoen bør kun anvendes til konkurrencerne, hvis den skal holde i længere tid. Da sålens flade er formet som et gitter, oplevede jeg et par gange, at små sten satte sig fast. Det betyder næppe så meget med hensyn til hastigheden, men er blot et mindre irretationsmoment.

Skoen blev afprøvet til 10 km Minihavnløb og Berlin Marathon. Begge gange var skoen en succes. Under Berlin Marathon begyndte chippen, fastgjort mellem snørrebåndene, dog at genere, da overdelen som nævnt er meget tynd. I den forbindelse ville en chipholder til anklen havde været at foretrække.

Alt i alt får skoen 3½ ud af 5. Skoen er tilfredsstillende, selvom pasform og sål trækker lidt ned.

Redaktionen

Previous Article
  • Ikke-kategoriseret

Højdepunkter fra Berlin Marathon 2009

  • 23. september 2009
  • Redaktionen
View Post
Next Article
  • Ikke-kategoriseret

Træning af marathon pace

  • 29. september 2009
  • Redaktionen
View Post

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

  • BEREGNINGER
  • Nyttige formler
  • Pulstræning
  • Beregn kondital
  • Vægttab og løbetid
  • Beregn BMI
  • Aldersgradueret tider
  • Energiforbrug ved løb
  • Fedtprocent efter vægttab
  • Flere beregninger

Loebesiden
  • Forside
  • Beregninger
  • Artikler
  • Forum
  • Loeberuter
Din guide til løbetræning. Find nyttig viden om løb til 5 km, 10 km, halvmarathon og marathon. Vælg et effektivt løbeprogram. Lær om pulstræning, intervaltræning og diskuter i forumet.

Input your search keywords and press Enter.