Løbesiden har testet Nike Air Zoom Pegasus 33 (jungle pack) og kommer her med en anmeldelse af løbeskoen
Løbesidens vurdering
Data
Løbestil: Neutral / midtfod
Underlag: Fast
Pasform: Medium hæl, forfod og bredde
Levetid: 800-1000 km
Vægt: 280 g (str 42)
Hælhøjde: 29 mm
Forfodshøjde:: 19 mm
Hælfald: 10 mm
Fordele
Komfortabel pasform. Blød stødabsorbering. Velegnet til forskellige typer løb.
Ulemper
Har fået lidt ekstra vægt ift. sidste model.
Dom
Nike Pegasus 33 er en god solid og klassisk træningssko til alsidig løbetræning.
Review Nike Air Zoom Pegasus 33
Pegasus 33 er sidste nye Pegasus model fra Nike. Vi har tested versionen jungle pack af, som er et nyt design, som Nike er kommet ud med. Der findes både forskelligt tøj og sko i dette design.
Pegasus er en gammel klassiker, som jeg faktisk selv startede med at løbe i som den første løbesko, da jeg startede på den mere seriøse del af løbet i 2009. Og jeg må sige, der er sket noget siden.
Skoen er en neutral løbesko, der lover en god stødabsorbering til de lidt længere ture og den daglige træning. Og det må man sige, den overholder.
Pegasus 33 vejer ca. 280 g, er knap 10 g tungere end den sidste version. Hældroppet er det typiske 10 mm, som Nike anvender i de fleste af deres løbesko.
Nike Air Zoom Pegasus 33 – Sålen
Stødabsorberingen var som lovede blød og gav god og holdbar beskyttelse. Mellemsålen er meget responsiv / affjedrende, så den går fint til både de langsomme ture samt de lidt hurtigere ture, hvor der gerne må være lidt respons fra skoen i afsættene.
Selvom skoen har en fin stødabsorbering, ville jeg nok ikke selv løbe de lange langture i den, da den efter min smag mangler lige en tand stødabsorbering til det formål. Her ville Nike Lunarglide eller lign. passe bedre.
Selve ydersålen udgøres et slidstærkt og skridsikkert lag gummi, der bidrager til en god holdbarhed med mange km på vejen. Lige i starten virkede gummiet en smule plastikagtigt, men efter få ture blev det mere gummiagtigt, som man forventer af en løbesko.
Nike Air Zoom Pegasus 33 – Overdelen
Nike kan noget med behagelige overdele. Jeg ar selv været glad for alt lige fra Nike Free til Nike Lunarglide, der alle har haft en overdel, der smyger sig om foden som en sok. Pegasus 33 er ingen undtagelse. Skoen benytter de såkaldte flywires (tråde), der sikrer, at den kan spændes ordentlig ind fra alle vinkler. Forret på indersiden er blød og giver en behagelig pasform.
Hælen har en fast kappe, der sikrer god støtte omkring hæl og akillesene.
Selve inder sålen har svangstøtte, som støtter foden ved landingerne og sikrer, at den ikke kurer frem og tilbage i skoen.
Nike Air Zoom Pegasus 33 – Sammenligning
Pegasus 33 kan sammenlignes med Mizuno Wave Rider 19, and New Balance Fresh Foam 1080.
Nike Air Zoom Pegasus 33 – Konklusion
Pegasus 33 er en solid neutral løbesko til hverdags træning lige fra rolige og lidt længere ture til de hurtigere tempoture. Skoen er velegnet til neutrale og let pronerende løbere, der ønsker et sko, som kan bruges til de fleste typer løbetræning.
Skoen forhandles bl.a. hos Løbeshop, dog i et andet design end dette ”jungle pack”:
Nike Air Zoom Pegasus 33 – Herre
Nike Air Zoom Pegasus 33 – Damer
Vi takker Nike for at have sendt os dette par sko til test. Det har ikke haft indflydelse på vores vurdering af skoen, som er baseret på ca. 100 km løb.
