Hvis du har været vant til at løbe, og er kommet ind i en god rytme, hvor løbeturene er blevet en fast del af din hverdag, kan det være et hårdt slag, hvis du pludselig skal mangle disse. Det kan du dog godt risikere, hvis du får en skade. Det er nemlig ikke alle skader, du bare kan ”løbe væk”, som trænere i mange sportsgrene ellers ynder at sige. Så gælder det om at finde gode alternativer til løbetræningen, så alle dine fremskridt ikke bare falder til jorden.
Svømning
Træning i vand bruges som alternativ til rigtig mange ting inden for sportens verden. Det bruges til genoptræning efter en skade, hvor led og muskler måske ikke kan holde til den fulde belastning. Svømning kan dog også i sig selv være en rigtig god træning, og har du prøvet at svømme om kap med andre, har du nok også måtte erfare, at det kan være rigtig hårdt. Du behøver altså ikke nødvendigvis ofre noget på intensiteten af din træning, bare fordi du får en skade.
Svømning kan dog naturligvis ikke altid bruges som alternativ, og det er selvfølgelig en god ide lige at tænke logisk og overveje, om svømmetræningen nu også er en god ide.
Cykling
Der findes også andre måder at træne på, der kan skåne nogle af de led og muskler, der er hårdt ramte ved løbetræning. Cykeltræning kan f.eks. også være en fin løsning, som både giver god styrke- og konditionstræning, mens selve belastningen af leddene måske er knap så høj. Cykling er samtidigt en rigtig god måde at komme ud og se landet på, da du som regel vil være i stand til at cykle noget længere, end du kan løbe. På en cykel har du også tit mulighed for at nyde naturen mere, end du har på en løbetur, hvor det eneste fokus er de brændende lunger. Er du på jagt efter en ny cykel, så kig på denne side.
Skadesforebyggende styrketræning
Selvom løbetræning som regel er meget fokuseret på konditionstræningen, kan du også have god nytte af en smule styrketræning som supplement en gang imellem. Holder du pause grundet en skade, giver det selvfølgelig også god mening at styrketræne med fokus på at undgå skader i fremtiden. Det er naturligvis ikke nok til at holde løbeformen ved lige, men det kan måske være med til at sikre, at du undgår lignende pauser i fremtiden.