Vores mobiltelefon er måske nok den sværeste gadget, at undvære i hverdagen. Derfor er det en rigtig fornuftig idé, at passe godt på den. Specielt hvis du bruger telefonen som din løbepartner.
Brugte iPhones hitter
Som smartphoneejer er det unødvendigt, at påpege hvorfor telefonen er en god idé. Men det er ikke just nogen hverken gratis eller billig fornøjelse. Smartphones er hundedyre, og med den teknologiske udvikling taget i betragtning, er det også en investering med begrænset levetid i henhold til, at de nyeste telefoner ikke er de nyeste specielt længe. Hvis du, ligesom de fleste af os, gerne vil have mest værdi for pengene, kan brugte iPhones måske være en mulighed. Udover at telefonerne er markant billigere at købe, fordi de er brugte, leveres de fortsat med garanti og du kan endda få afsat din gamle telefon i samme ombæring.
Brugte iPhones er også i udtalt grad interessant for dig, som bruger telefonen i forbindelse med løbetræning, i fitnesscenteret eller på cykelstyret. Ja, faktisk uanset hvilken sport du dyrker, hvor din telefon er med som træningspartner, er brugte iPhones en god idé. Når vi er fysisk aktive og insisterer på at have telefonen med, er der en øget risiko for at skade telefonen. Det kan man vælge at anskue på flere måder, men hvis frygten for telefonenes ve og vel ligger i baghovedet, vil det med al sandsynlighed betyde, at du begrænser dig selv en smule og dermed ikke får det optimale ud af træningen.
Mobilen skal med på turen
Markedet for apps der er tiltænkt fysisk aktive, er ved at flyde over. Det er en decideret jungle, og der er virkelig noget for enhver smag. Uanset hvilken træningsform du dyrker. Det gælder således også løb og løbetræning, og med apps fra enten Runtastic eller en af de mange andre udbydere, er du således klædt rigtig fornuftigt på i forhold til en hightech løbetur. Men det er vigtigt, at passe ekstra godt på telefonen på løbeturen, fordi den som nævnt er mere udsat og dermed en potentiel økonomisk risiko, hvis tingene mod forventning skulle gå galt. Brugte iPhones kan dermed være en rigtig fornuftig idé, da du evt. kan investere i en fuldt funktionsdygtig, men måske lidt ældre telefon, som således kan agere din træningstelefon. Her kan du have alle dine mange løbe- og træningsapps, og så egentlig ikke så meget mere. Det skulle da måske lige være et Spotify abonnement, så du også har nogle gode toner at løbe til.
Find ud af hvad dit behov er
Fordi telefonfirmaerne naturligvis har salg for øje, er det vigtigt – eller i hvert fald en god idé – at du gør dig klart hvad dit behov er, inden du foretager et køb. Hvis din ambition er, at telefonen både skal bruges i hverdagen og til træning, stiller du givetvis højere krav til den, end hvis det ”bare” er en træningstelefon.
Under alle omstændigheder er der rig mulighed for at få ny (brugt) telefon til forholdsvist billige penge.