Loebesiden
  • Forside
  • Beregninger
  • Artikler
  • Forum
  • Loeberuter
  • TILMELDING
  • LOG IND
Forum
Loebesiden
Loebesiden
  • Forside
  • Beregninger
  • Artikler
  • Forum
  • Loeberuter
  • Ikke-kategoriseret

Etape Bornholm

  • 30. september 2009
  • Redaktionen

Etape Bornholm – et marathon over 5 dage

Hver sommer bliver det uofficielle nordiske mesterskab i etapeløb, Etape Bornholm, afholdt. Arrangementet tiltrækker store løbere fra både Danmark, Sverige, Norge og Finland. Dette forhindrer dog ikke et stort antal motionister i også at deltage. I år blev Etape Bornholm gennemført af ikke mindre end 1500 deltagere.

Løbet blev grundlagt af Keld Thorsen tilbage i midt i 90’erne. Det strækker sig over 5 etaper på sammenlagt  42.195 m, altså et marathon, hvor der løbes en etape hver dag fra mandag til fredag. Etaperne var i år Hasle, Dueodde, Almindingen, Hammeren og Rønne.

Løbet er kendt for sit varierede terræn. Første og sidste etape er nogenlunde plane 10 km løb. De tre midterste etaper sætter dog store udfordringer til deltagerne, da ruterne indeholder terræn lige fra sandklitter på Dueodde til ekstreme bakkestigninger på Hammeren.


Hårde sandklitter på Dueodde

Stejle bakker på Hammeren

 

Årets vinder blandt mændene var Jesper Faurschou i tiden 2:14:03. Han vandt suverænt over både den finske favorit, Mårten Boström, der fik en andenplads, og den svenske topløber, Henry Gross, der præsterede en tredjeplads.

Jesper Faurschou sagde senere i et interview:

Det har som altid været rigtig fedt og en perfekt optakt til min næste store opgave, Berlin Marathon i september.

Efter etapeløbet præsterede han faktisk den bedste danske marathontid i 7 år ved Berlin Marathon, 2:17:33.

Blandt kvinderne vandt den svensk-kenyanske løber Isabellah Andersson i tiden 2:23:25. På andenpladsen kom danske Anna Holm Jørgensen efterfulgt af danske Anne-sofie Pade Hansen på trejdepladsen.

Under første etape slog Isabellah Andersson faktisk den svenske rekort på 10 km i tiden 32:24, hvilket resultede i en mindre panik hos løbsarrangørerne, idet der skulle foretages dopingkontrol af  Isabellah Andersson.

Løbet har også en børnerute, der strækker sig over 3 dage med en dags mellemrum mellem hver løbedag. Dette gør løbet meget velegnet til familier med børn, da alle familiemedlemmerne kan være med på turen.

TV2 / Bornholm er flittige med at rapportere om løbet. Her kan genses en række spændende udsendelser fra alle etaper med rapportage både under og efter etapeløbene samt interviews med deltagerne:

Etape 1 – Hasle (10 km)

Etape 2 – Dueodde (5,8 km)

Etape 3 – Almindingen (7,8)

Etape 4 – Hammeren (8,6 km)

Etape 5 – Rønne (10 km)

Fest for tusinder af løbere og deres familie og venner

Der kan læses mere om Etape Bornholm på den officielle hjemmeside

Redaktionen

Previous Article
  • Ikke-kategoriseret

Træning af marathon pace

  • 29. september 2009
  • Redaktionen
View Post
Next Article
  • Ikke-kategoriseret

Test af handsker og hue fra GripGrab

  • 3. november 2009
  • Redaktionen
View Post

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

  • BEREGNINGER
  • Nyttige formler
  • Pulstræning
  • Beregn kondital
  • Vægttab og løbetid
  • Beregn BMI
  • Aldersgradueret tider
  • Energiforbrug ved løb
  • Fedtprocent efter vægttab
  • Flere beregninger

Loebesiden
  • Forside
  • Beregninger
  • Artikler
  • Forum
  • Loeberuter
Din guide til løbetræning. Find nyttig viden om løb til 5 km, 10 km, halvmarathon og marathon. Vælg et effektivt løbeprogram. Lær om pulstræning, intervaltræning og diskuter i forumet.

Input your search keywords and press Enter.