At tage ud på en god cykeltur er, som de fleste af os ved, en rigtig god måde at få inkorporeret noget motion i hverdagen. Ofte kan man med cyklen inkorporere motion i løbet af sin dag uden rigtig at tabe noget tid på det, da man kan kombinere cykelturen med ærinder, man alligevel skulle have været på – en tur på posthuset for at hente en pakke eller ned til brugsen for at købe ind for eksempel.
Har du børn, kan det måske umiddelbart friste mere at tage bilen, fordi det virker lettere, men faktisk er det at gøre dig selv en bjørnetjeneste at glemme at cykle, bare fordi du har fået børn, da det i realiteten bare betyder, at du snyder dig selv for god motion. Og ikke nok med det – du snyder også dig selv og dine børn for en hyggelig tur ud i det fri, hvor I kan få vind i håret og se sommerfuglene og mariehønsene flyve forbi jer.
Hvornår må mit barn (baby) sidde i en cykelstol?
Der er nogle retningslinjer for, hvor gammelt dit barn skal være, før du med god samvittighed kan sætte det i cykelstolen. Og faktisk overrasker det mange, at det ifølge anbefalingerne ikke skal være ældre, end det skal. Det hedder sig nemlig, at fra barnet er allerede omkring 9 måneder, kan det typisk sidde både sikkert og lovligt i cykelstolen. Hvad endnu vigtigere end alderen er, er dog, hvorvidt dit barn kan sidde ubesværet selvstændigt oprejst. Dit barn skal nemlig have fysikken til at kunne sidde mere eller mindre ubesværet, for at det bliver en god oplevelse at komme med ud at cykle. Og kan dit barn ikke sidde ubesværet oprejst, er det faktisk heller ikke hverken sikkert eller lovligt at tage dit barn med på tur.
Hvornår er mit barn for stort til at sidde i en cykelstol?
Ser vi på den anden ende af spektret – på hvornår dit barn bliver for stort til at sidde i cykelstol – så skal du se på specifikationerne hos den enkelte producent, men en tommelfingerregel hedder 22 kilo. Vejer dit barn mere end 22 kilo, er det af sikkerhedsmæssige årsager typisk en rigtig god ide ikke længere at have dit barn siddende bagpå din cykel.
Hvilken type cykelstol er bedst?
Mange er gladest for cykelstole, der monteres bagpå cyklen. Disse cykelstole er gode af flere årsager. For det første er det godt for især yngre børn ikke at blive fyldt med alt for mange input i løbet af cykelturene – ganske enkelt fordi, det simpelthen kan være overvældende og drænende for dem. Samtidig er cykelstole placeret bagpå cyklen ofte de mest behagelige at sidde i med et godt, høj ryglæn og armlæn. Desuden står cykelstole, der placeres bag på cyklen, rigtig godt og stabilt fast på cyklen, hvilket er rigtig vigtigt for sikkerheden.