Loebesiden
  • Forside
  • Beregninger
  • Artikler
  • Forum
  • Loeberuter
  • TILMELDING
  • LOG IND
Forum
Loebesiden
Loebesiden
  • Forside
  • Beregninger
  • Artikler
  • Forum
  • Loeberuter
  • Udstyr

Cykelhandsker

  • 7. september 2018
  • Redaktionen

Cykler du meget, ved du, at cykelsporten er en sport, hvor man kan købe sig fattig i gear og gadgets. Der er dog nogle slags udstyr, du helst ikke skal spare på, da disse typer udstyr virkelig gør en forskel. Er du ofte ude på længere ture, så er cykelhandsker en af de ting, du altså helst skal gøre dig selv den tjeneste ikke at spare på. Cykelhandskerne gør det nemlig langt mere skånsomt for dine hænder at cykle meget og at holde om styret i længere perioder ad gangen.

Disse problemer vil du kunne opleve, hvis du cykler uden cykelhandsker

At holde hårdt på styret kan nemlig være ret hårdt for dine hænder. Gør du det uden handsker, imens du er ude på længere cykelture, så vil du sandsynligvis opleve, at du kan få hård hud i området lige under fingrene.

En anden ting, du kan opleve at være udsat for, hvis du cykler uden et par gode cykelhandsker, er mange cykelrytteres frygt – de sovende fingre. For i og med at hænderne ligger stille i længere perioder, når du cykler, så kan du få den generende tilstand sovende fingre, der, om end den ikke er farlig, ikke kan undgå at trække noget af dit mentale fokus væk fra det, det hele handler om: Din præstation på cyklen.

Har du en tendens til at svede meget i dine håndflader, hvad du sandsynligvis naturligt har, hvis du cykler meget og benytter cyklingen som træningsform, så må du være opmærksom på, at våde håndflader giver et dårligere greb på cyklens styr.

Det er netop i forhold til disse faktorer, cykelhandskerne kommer ind i billedet – de skåner nemlig dine hænder og hjælper med ”at tage fra” imod det hårde styr og modvirker således hård hud og forebygger sovende fingre. Og så er cykelhandsker med til at give dig et bedre greb om styret, hvilket i sidste ende har noget at sige for sikkerheden for dig, når du dyrker din sport.

Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg vælger cykelhandsker?

Der er mange forskellige modeller på markedet, når vi taler cykelhandsker. Det samme gælder også priser, der starter fra et sted nede mellem 50 og 100 kr. og ellers fortsætter deropad. Og der er altså kvalitetsforskelle, alt efter hvilket prisleje du vælger handsker inden for. Er du meget seriøs med din sport, vil vi anbefale dig ikke at vælge en for billig handske, da noget af dens kvalitet og funktioner dermed også går af.

Cykler du meget, vil du have stor glæde af et par cykelhandsker i rigtig god kvalitet, der både har en god evne til at stødabsorbere, og som giver dig et godt greb.

Cykler du hele året rundt, kan det være en fordel at købe et par handsker til sommersæsonen og et andet par til vintersæsonen. Om sommeren vil du nemlig sætte pris på en tyndere handske, der gør, at dine hænder kan ånde og ikke får det for varmt, hvor du om vinteren vil sætte pris på at have en varmere handske, der netop er med til at holde dine hænder varme.

 

Redaktionen

Previous Article
  • Udstyr

Cykelbriller

  • 7. september 2018
  • Redaktionen
View Post
Next Article
  • Udstyr

Cykelslange

  • 17. september 2018
  • Redaktionen
View Post

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

  • BEREGNINGER
  • Nyttige formler
  • Pulstræning
  • Beregn kondital
  • Vægttab og løbetid
  • Beregn BMI
  • Aldersgradueret tider
  • Energiforbrug ved løb
  • Fedtprocent efter vægttab
  • Flere beregninger

Loebesiden
  • Forside
  • Beregninger
  • Artikler
  • Forum
  • Loeberuter
Din guide til løbetræning. Find nyttig viden om løb til 5 km, 10 km, halvmarathon og marathon. Vælg et effektivt løbeprogram. Lær om pulstræning, intervaltræning og diskuter i forumet.

Input your search keywords and press Enter.