Loebesiden
  • Forside
  • Beregninger
  • Artikler
  • Forum
  • Loeberuter
  • TILMELDING
  • LOG IND
Forum
Loebesiden
Loebesiden
  • Forside
  • Beregninger
  • Artikler
  • Forum
  • Loeberuter
  • Udstyr

Cykelairbag

  • 7. september 2018
  • Redaktionen
Total
0
Shares
0
0
0

Cykler du ofte til og fra dine gøremål, og har du længe fået tudet ørerne fulde af, hvor vigtigt det er at anvende en cykelhjelm, når man kører afsted på den tohjulede? Måske har du allerede en cykelhjelm, som du bruger flittigt, og hvis ikke er det sikkert blevet påpeget mange gange, at du bør gå ud og investere i en. Det er nu heller ikke bare tom snak, for en cykelhjelm er yderst vigtig for din sikkerhed i trafikken. Hvis den traditionelle cykelhjelm imidlertid ikke helt er noget for dig, kan det være, at du bør overveje det nyeste skud på stammen: Cykelairbaggen.

Hvad er en cykelairbag?

En cykelairbag er, som navnet antyder, en airbag, der kan udløses, når du cykler. Når airbaggen ikke er udløst, ligner modellen dog mest af alt en krave, som sidder spændt fast rundt om din hals. I tilfælde af et styrt eller fald vil airbaggen udløses, og den vil omkranse og beskytte både dit hoved og din nakke, så du forhåbentlig ikke kommer slemt til skade. Med en cykelairbag er du altså fri for at benytte en traditionel cykelhjelm, der i de flestes optik er både usmart og bøvlet at håndtere, for ikke at tale om hvad den kan gøre ved frisuren efter en lang og varm cykeltur. Af netop disse grunde vælger mange helt at droppe cykelhjelmen, hvilket altså ikke er et hensigtsmæssigt valg, og her kan cykelairbaggen altså fungere som et fremragende alternativ.

Hvordan udløses airbaggen?

Selve airbaggen i cykelairbaggen udløses i det splitsekund, hvor du vælter på cyklen eller bliver kørt ind i af andre trafikanter. Måden, hvorpå dette sker, er ved, at sensorerne i airbaggen oplever usædvanlige eller pludselige bevægelser, og dermed udløser airbaggen, så den er klar til at ”gribe” dig, når du falder. Airbaggen beskytter altså dit hoved og din nakke i de tilfælde, hvor du lander på jorden under et styrt, og der er derved langt mindre risiko for alvorlige skader sammenlignet med, hvis du ikke bar kraven. Du sørger for, at airbaggen altid er funktionsdygtigt, ved at oplade batteriet i den. Dog skal du være opmærksom på, at har airbaggen først været udløst én gang, kan du ikke længere anvende cykelairbaggen.

Kan alle bruge en cykelairbag?

Stort set alle cyklister kan få glæde af en cykelairbag. Dog anbefales det, at du er over 15 år gammel, inden du tager modellen i brug. Dette skyldes, at modellen er testet på voksne og altså ikke kan siges at være optimal på mindre hovedstørrelser. Dertil kommer, at det er vigtigt, at du kommer hjem med den rette størrelse, som passer til dit hoved. Du kan vælge mellem S, M og L, og din størrelse afhænger først og fremmest af din halsomkreds. Find derfor målebåndet frem derhjemme, inden du klikker din næste cykelairbag hjem – og se så frem til massevis af cykelture uden klodsede cykelhjelme og ødelagte frisurer.

Total
0
Shares
Share 0
Tweet 0
Pin it 0
Redaktionen

Previous Article
  • Udstyr

Crosstrainer

  • 7. september 2018
  • Redaktionen
View Post
Next Article
  • Udstyr

Cykeldækstørrelse

  • 7. september 2018
  • Redaktionen
View Post

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

  • BEREGNINGER
  • Nyttige formler
  • Pulstræning
  • Beregn kondital
  • Vægttab og løbetid
  • Beregn BMI
  • Aldersgradueret tider
  • Energiforbrug ved løb
  • Fedtprocent efter vægttab
  • Flere beregninger

Loebesiden
  • Forside
  • Beregninger
  • Artikler
  • Forum
  • Loeberuter
Din guide til løbetræning. Find nyttig viden om løb til 5 km, 10 km, halvmarathon og marathon. Vælg et effektivt løbeprogram. Lær om pulstræning, intervaltræning og diskuter i forumet.

Input your search keywords and press Enter.