Løbesiden var forbi Test Centret hos Danish Sports Acadamy og blive maxtestet
Efter at have løbet Copenhagen Marathon og holdt en mindre pause på et par uger, var det ideelt at blive testet fysiologisk med henblik på planlægningen af min træning frem mod VM/EM 100 km nogle måneder senere. Jeg var specielt interesseret i at få lavet nogle submaksimale tests for at se, hvordan jeg klarede mig ved lavere tempi nede omkring det planlagte 100 km tempo. Desuden var det også belejligt at få taget en føler på den maksimale iltoptagelse samt maxpuls i en maxtest.
Danish Sports Acadamy er en af de mere avanceret løsninger, når fysikken skal testes. Teknikken og udstyret er på linie med det på Team Danmarks test center, men fremfor kun at henvende sig til den ypperste elite, tilbyder Danish Sports Acadamy test til alle ambitiøse motionister, der vil lære lidt mere om sig selv og få lagt en brugbar træningsstrategi op til de store løb.
Testen blev gennemført af Henrik Deleuran Vahr, der udover at være uddannet idrætsfysiolog fra Københavns Universitet selv løber på højt plan.
Den test, jeg kom igennem, indeholdte først 5 submaksimale tests og til sidst en maxtest. Formålet med denne protokol var at klarlægge de parametrer, der gør sig gældende for en udholdenhedspræstation. De 3 faktorer er; maksimal iltoptagelse, udholdenhed og løbeøkonomi. Udholdenheden og løbeøkonomien finder man i den submaksimale test og den maksimale iltoptagelse finder man i max-testen.
Af andre brugbare ting er der mulighed for at se ens fedtforbrændingsevne, følge med i pulsudviklingen, den procentuelle belastning af VO2max ved hver enkelt submaksimale belastning og laktatkoncentrationer dvs. udviklingen af mælkesyre.
Testene forløb således:
 |
Submaksimal test 1 (15 km/t, 5:00 min)Laktatværdi: 1,7 mmol/L |
|
Submaksimal test 2 (16 km/t, 5:00 min)Laktatværdi: 2,2 mmol/L |
|
Submaksimal test 3 (17 km/t, 5:00 min)Laktatværdi: 2,2 mmol/L |
|
Submaksimal test 4 (18 km/t, 5:00 min)Laktatværdi: 3,1 mmol/L |
|
Submaksimal test 5 (19 km/t, 5:00 min)Laktatværdi: 4,4 mmol/L |
|
Test af maksimal iltoptagelse (19 km/t, 4:58 min)Laktatværdi: 8,8 mmol/L |
Resultatet af de submaksimale test var egentlig fint nok. RER værdien, der referer til udåndingsluften (forholdet mellem udskilt CO2 og optaget ilt) giver en indikation om, hvordan forholdet mellem fedtforbrænding og forbrænding af glykogen er. 0,7 er rent fedt og 1,0 er ren glykogen. Over 1,0 arbejder man yderligere anaerobt dvs. uden ilt. En RER-værdi på 0,83 ved 15 km/t (ønsket 100 km udgangstempo) var ikke dårligt. Det giver umiddelbart en fedtforbrænding på 57% ved 100 km pace. Dog var min løbeøkomomien (ikke overraskende) knap så god. Den burde have ligget under de 180 mlO2/kg/km ved 100 km pace. Desuden blev den faretruende dårlig ved højere tempi – de helt lange distancer med forholdsvist lavt tempo er derfor højtsandsynelig min styrke! Selvom løbeøkonomi overvejende er medfødt, kan man alligevel gøre en del for at forbedre denne, hvilket derfor var en helt klar forbedringsmulighed med hensyn til kommende træning. Specielt i betragtning af at jeg kun i mindre grad har arbejdet med løbeøkonomien tidligere. Henrik anbefalede mig at løbe nogle bakkersprinter på ugebasis og eventuelt supplere med sprinter på flad vej.
Maxtesten var den mest overraskende del af testen. Jeg blev i februaer 2010 målt til 79,4 mlO2/kg/min (5,3 LO2/min) på Panum og havde naturligvis som minimum forventet noget lignende. Jeg havde dog ikke overvejet konsekvensen i de meget rolige ugers træning efter Cph. Marathon (og en vægtforøgelse på over 2 kg) samt selve marathontræningen op til marathonet, der kun i ringe grad stimulerede VO2max. Dette havde i mit tilfælde givet et fald på næsten 8 i konditallet, hvilket viser, hvor vigtigt det er at træne den maksimale iltoptagelse op til konkurrencerne, specielt forinden de kortere distancer, hvor udholdenheden kun i mindre grad har betydning fx. under 5 og 10 km. Der er tilsyneladende rigtig meget at hente på at arbejde specifikt med den maksimale iltoptagelse som før forrige test i 2010.
Alt i alt var det en konstruktiv og udbytsrig test, der gjorde mig klar over svagheder og styrker. Jeg har en god forbrænding til de lange distancer og min iltoptagelse er heller ikke skidt – men bør dog forbedres lidt, selv til de 100 km. Min løbeøkonomi var ikke overraskende i den dårlige ende, så her bør der også arbejdes ekstra meget fx. med bakkesprinter og almindelige sprinter.
Jeg prøvede efterfølgende at arbejde med de gode råd og implementere dem i min træning frem mod VM/EM 100 km. Da jeg havde en fysisk hård sommereferie ved siden af træningen pga. byggeri, blev det for hårdt både at træne distance, maksimal iltoptagelse og sprint. Jeg nedprioreterede derfor maksimal iltoptagelse men holdt stadig ved bakkesprinterne, som virkelig rykkede effektivt på min løbeøkonomi efter blot få ugers træning med 2 ugentlig bakkesprintserier.
En tak til Danish Sports Academy for testen. Besøg dem på www.danishsportsacademy.dk
Se også den første test hos Team Danmark 3 år tilbage her
