Loebesiden.dk • Vis emne - Træthed / tristhed efter løb

Træthed / tristhed efter løb

Debat om kost og ernæring for løbere

Træthed / tristhed efter løb

Indlægaf Henz » man 20 aug, 2018 08:33

Hej forum

Måske hører dette spørgmål til under "begynder"-fanen, i så fald beklager jeg fejlplaceringen. Men da jeg tænker, at det (også) hører under kost og ernæring, vælger jeg at poste det her.

Jeg har virkelig brug for inputs til, hvad jeg kan gøre ift. min kost og løb.

Jeg har været rimelig aktiv løber for en del år siden. Der løb jeg tre gange om ugen, på den gode side af 10 km, hver gang. Jeg valgte dog at stille løbeskoene på hylden, da jeg oplevede en voldsom træthed og ubehag i kroppen, som jeg ikke kunne slippe af med, efter hver gang jeg havde været ude at løbe. Og jeg løber i flere år, så det var ikke bare kroppen, der lige skulle vænne sig til det. På daværende tidspunkt var jeg på noget medicin, som jeg tilskrev den effekt, som jeg oplevede at løb havde på mig.

Nu er jeg imidlertid sprunget ud i løbesporten igen, for et par måneder siden. Jeg tager ikke længere den medicin, som jeg gjorde tidligere, og har/havde derfor et håb om, at løb nu ville fungere for mig. Imidlertid oplever jeg desværre stadig, at jeg bliver enormt træt, og også delvist trist/nedtrykt, nogle timer efter, at jeg har været ude at løbe. Måske er det knap så udtalt, som tidligere, men det er stadig i et omfang, der er alt for voldsomt i forhold til de ting i hverdagen, jeg ellers skal kunne præstere: job, familie mv.

Jeg løber nu 5 km 2-3 gange om ugen, har et par gange knebet mig ud på en 7 km også. Jeg er klar over, at jeg ikke skal presse det yderligere lige nu, når jeg for relativt nyligt er startet op efter flere års inaktivitet, og har en lille smule for meget på sidebenene Men jeg synes godt nok, at min krop reagerer voldsomt på, at være kommet i gang igen.
Jeg vil beskrive det som en både kropslig, men egentlig også mental udmattelse. Det er faktisk den mentale, der er den mest belastende. Jeg er med på, at det er natuligt at få trætte ben, mv. Men jeg oplever desværre også, at jeg jeg bliver enormt træt i hovedet, lettere nedtrykt og temmelig vrissen efter løb. Der kommer lige en kort rus, når jeg har løbet, men herefter sniger de negative symptomer sig ind på mig over nogle timer, og kan faktisk fortsætte rigtigt længe.

Når jeg sådan googler efter svar kan jeg godt se, at fx. blodsukkerniveau muligvis hænger sammen med ovenstående. Men jeg kan også andre steder se, at flere mener, at en hel normal kost er rigeligt til den slags hygge løb, som jeg er ude i pt.
Jeg tænker alligevel, om der mon kunne være bud på, om jeg mon kunne spise noget før og efter løbeturene, der måske kunne forhindre den tilstand, jeg kommer i.

Jeg er hen over sommeren begyndt at spise mere fornuftigt end længe. Mere fugt og grønt, og mindre junk og slik mv. Jeg plejer at nuppe en banan en halv til en hel time før jeg løber, og ligger så ellers mit løb, så jeg kan få et hovedmåltid, når jeg kommer hjem. Fx. rugbrød med æg og kødpålæg plus lidt broccoli, kål, gulerødder. Eller aftensmad, fx. kød plus pasta/ris plus grønt.

Er der mon nogle bud på, hvorfor min krop reagerer som den gør? Evt. løsningsforslag? Eller skal jeg mon bare acceptere, at løb og mig ikke passer sammen, heller ikke i den moderate form, jeg dyrker nu :-)

På forhånd tak.
Henz
 
Indlæg: 2
Tilmeldt: man 20 aug, 2018 08:06

Re: Træthed / tristhed efter løb

Indlægaf MNP86 » man 20 aug, 2018 20:06

Hej Henz,

Jeg er ked af at høre at du får det skidt efter at have løbet, det er jo bestemt ikke meningen!

Hvis jeg var dig ville jeg købe en lille notesbog og så føre dagbog hvor du hver dag:
  • Hvor meget søvn du har fået
  • Hvor træt/trist du har følt dig
  • hvad d har fået at spise (bare ca., præcist som du har beskrevet her)
  • hor meget du har fået løbet og evt. pace og puls hvis du har den information
  • Andet du har bemærket, fx hvis arbejdet den dag var ulideligt eller omvendt at det gik rigtig godt.

Efter en 14 dages ville jeg tage det med til lægen. Jeg ville ikke selv sidde og google på symptomer - det er lige til at blive hypokonder af. Det er meget bedre at få samlet et overblik som du kan give læge. Ud fra det kan han så beslutte hvad der skal ske.

Held og lykke med det - jeg er ret sikker på at en blodprøve kan give en hel masse svar, så se at få bestilt en tid ved lægen og hold hovedet højt :)
MNP86
 
Indlæg: 8
Tilmeldt: fre 22 jun, 2018 20:37

Re: Træthed / tristhed efter løb

Indlægaf beamer » man 27 aug, 2018 15:44

Jeg ville hos lægen få checket hjertefunktionen. Jeg har i familien set et eksempel på, at depression kan forveksles med hjerteproblemer. Du skriver ikke, hvor gammel du er. :shock:
beamer
 
Indlæg: 105
Tilmeldt: fre 24 feb, 2012 16:06

Re: Træthed / tristhed efter løb

Indlægaf Henz » man 27 aug, 2018 22:21

Tak for svar.

Jeg er 44 år gammel. Men jeg havde også disse symptomer, da jeg løb meget sidst i 30erne.

Jeg tænker selv, at mange af de symptomer jeg får, er dem der listes op ved "hypoglykæmi i forbindelse med sport". Men som MNP86 skriver, så kan det gøre en mere forvirret end godt er, at lege google-doktor:-).

Jeg har bestilt tid hos lægen i næste uge.
Henz
 
Indlæg: 2
Tilmeldt: man 20 aug, 2018 08:06


Tilbage til Kost & Ernæring

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte brugere og 1 gæst