Genoptræning af løberknæ - ubesvarede spørgsmål

Debat om forbyggelse og behandling af løbeskader og genoptræning
Post Reply
HDN
Posts: 4
Joined: Tue 17 May, 2016 16:56

Genoptræning af løberknæ - ubesvarede spørgsmål

Post by HDN » Tue 17 May, 2016 17:27

Jeg har været uforsigtig med træningen (lidt for ivrig, ignoreret symptomer) og har nu fået et løberknæ. Det er 8 dage siden jeg sidst løb, men jeg kan stadig mærke irritation på ydersiden af mit knæ. Indtil videre har jeg ikke gjort andet end at smøre med Voltaren de sidste 4-5 dage.

Jeg har søgt en masse på nettet, der er tydeligvis mange forskellige meninger om hvordan man skal gribe genoptræningen an. Jeg har et par spørgsmål som jeg ikke synes jeg kan finde direkte svar på i de artikler jeg har læst:

1) Angående udstrækning og massage (foam roller):
Er det noget jeg kan gøre nu, mens jeg mærker irritationen i knæet, eller skal jeg vente til irritationen/inflamationen har fortaget sig?

2) Mange har haft success med Kinesio tape eller knæbind:
Vil et knæbind eller et tapet knæ ikke bare presse senen på ydersiden af knæet endnu hårdere ind mod knæet og derved skabe endnu mere friktion og dermed forværre situationen?

Jeg håber der er nogle der vil dele viden/erfaringer med ovenstående.

/Henrik

BrylleRunnerss
Posts: 48
Joined: Mon 15 Dec, 2014 21:31

Re: Genoptræning af løberknæ - ubesvarede spørgsmål

Post by BrylleRunnerss » Wed 18 May, 2016 07:59

Jeg foamrollede mit løberknæ, mens der stadig var betændelse/irritation i senen. Det gjorde pænt naller, men til gengæld hjalp det jo rimeligt hurtigt i selskab med nedsat træningsmængde - og intensitet.
PB: 5k: 18.24 (maj 15), 10k: 39.05 (marts 15), HM: 1:26:40 (juni 16) M: 2:58:09 (april 16)

Daj72
Posts: 24
Joined: Fri 22 Apr, 2016 19:13

Re: Genoptræning af løberknæ - ubesvarede spørgsmål

Post by Daj72 » Wed 18 May, 2016 10:35

BrylleRunnerss wrote:Jeg foamrollede mit løberknæ, mens der stadig var betændelse/irritation i senen. Det gjorde pænt naller, men til gengæld hjalp det jo rimeligt hurtigt i selskab med nedsat træningsmængde - og intensitet.
Vil det sige du stadig løb mens du havde inflammation, og "Løberknæ" ??
Og evt. hvor meget/langt ?

BrylleRunnerss
Posts: 48
Joined: Mon 15 Dec, 2014 21:31

Re: Genoptræning af løberknæ - ubesvarede spørgsmål

Post by BrylleRunnerss » Wed 18 May, 2016 11:54

Ja, jeg fortsatte med at løbe, men gik fra 70-80k pr uge til 25k ca. Jeg kunne løbe 5-6k, inden det gjorde ondt og så stoppede jeg. Gradvist kunne jeg så øge turene med ca. 10% pr gang og i løbet af 4 uger var jeg tilbage til normal mængde og kunne også løbe marathon 6 uger efter diagnosen.
PB: 5k: 18.24 (maj 15), 10k: 39.05 (marts 15), HM: 1:26:40 (juni 16) M: 2:58:09 (april 16)

Boman21
Posts: 5
Joined: Fri 06 May, 2016 17:41
Location: København
Contact:

Re: Genoptræning af løberknæ - ubesvarede spørgsmål

Post by Boman21 » Wed 14 Sep, 2016 14:33

Hej Henrik
Er du kommet dig over dit løberknæ? Og hvad ende du med at gøre?
Jeg skriver, fordi jeg lige har skrevet en artikel om løberknæ, hvor jeg har samlet alt hvad jeg kunne finde på nettet om det, da jeg gerne vil gøre det så let som muligt for folk at finde den rette information, så de hurtigt kan komme ud og løbe igen. Du kan læse artiklen her: https://bookanaut.com/dk/loeberknae/" onclick="window.open(this.href);return false;
Sig til hvis jeg har overset noget:-)

HDN
Posts: 4
Joined: Tue 17 May, 2016 16:56

Re: Genoptræning af løberknæ - ubesvarede spørgsmål

Post by HDN » Sun 24 Jun, 2018 14:24

Jeg kommer ikke her på siden så ofte (2 år siden sidst) men jeg vil for en god ordens skyld følge op på mit indlæg - det er måske andre der er i den situation jeg var i for 2 år siden, og har fundet frem til dette indlæg via en søgemaskine.

Jeg kom over mit løberknæ og løb en halvmarathon uden de store symptomer 1 måned senere.

Kinesio-tape virkede ikke rigtigt for mig. Jeg var forbi en massør som forklarede mig at hele idéen med tapen var at den skulle "løfte" huden og dermed ikke lægge så meget pres på senen. Men rent praktisk faldt tapen af når jeg begyndte at svede og jeg synes ikke jeg kunne mærke den store forskel alligevel.

Derimod tror jeg at foam-rolleren spillede en rigtig stor rolle, kombineret med strækøvelser - specialt af den lange sene der går fra hoften/ballen. Jeg var også forbi en massør en enkelt gang.

Træningsmæssigt løb jeg nogle korte ture (5-8 km) et par gange om ugen, hvilket var ca. 50% reduktion af distance og frekvens. Jeg kom is på knæet efter hver løbetur - også selv om jeg ikke kunne mærke noget.

Weekenden inden mit halvmarathon løb jeg en 13 km "bære eller briste" tur uden de store symptomer, så jeg besluttede at løbe halvmarathon den efterfølgende weekend, hvilket forløb med minimale gener fra knæet.

I de efterfølgende år har har jeg gået langsomt frem i de perioder jeg vil øge træningsmængden og været ekstra omhyggelig med strækøvelser hvis mit knæ gør det mindste ondt. Jeg foam-roller også lidt forebyggende af og til. Men knæet har det fint, om end det er mit svage punkt, og der jeg altid først får ondt når jeg overtræner.

@Boman21: Dejlig overskuelig og fyldestgørende side du har fået skabt. Topkarakter herfra.

Post Reply