Loebesiden.dk • Vis emne - Never give up

Never give up

Fortæl dine gode historier her

Never give up

Indlægaf papuga1995 » ons 23 apr, 2014 18:58

Hej,

Jeg vil gerne dele min lange og positive oplevelse med jer og håber på, at den kan være inspirerende for folk, der gerne vil i gang med løb igen efter en længere skadesperiode. Derudover håber jeg også, at I vil give jer tid til at læse min historie.

Lige lidt baggrundsinformation til at starte med. Jeg er født i april 1995 og er en positiv og glad pige, der elsker udfordringer, har masser af gåpåmod og jeg kæmper for at opnå mine mål og drømme. I 2003 startede jeg til judo, hvor det viste sig, at jeg virkede havde talent indenfor det. Efter nogle år kom jeg på landsholdet og vandt eller fik placering til diverse turneringer både i Danmark, men også i udlandet. Det blev til flere DM-titler herhjemme og i 2010 vandt jeg DM i både u/17, u/20 og i senior. Derudover har jeg også haft kæmpet for en tysk klub i Neumünster, som jeg blev kontaktet af. Der var holdturneringer i det nordlige Tyskland ca. én gang om måneden og jeg nåede at have 13 kampe, hvor jeg forblev ubesejret.

I 2008 kom min første skade, hvor jeg under en træning landede uheldigt ned på min skulder og slog noget af skulderkapslen i stykker og knoglen ved AC-leddet blev forskubbet. Jeg skulle heldigvis ikke opereres, men kunne så småt begynde at løbe igen efter 6 måneder, hvor jeg kun oplevede små smerter. Judo startede jeg med igen 9 måneder efter skaden.

I 2009 var jeg under en træning uheldig igen, hvor min træningspartner landede ned over min venstre fod. Jeg trænede med voksne grundet min fysik (jeg er 185 høj og var på det tidspunkt ret atletisk og muskuløs). uheldet resulterede i, at min fod svulmede op som en ballon (bogstavelig talt, ingen overdrivelse her) og hævelsen fortog sig gradvist over en del uger. Foden blev dog ved med at gøre ondt og efter røntgen, MR- og en CT-skanning fik jeg konstateret slidgigt ved de knogler, der sidder ved svangen i venstre fod. Dette blev dog løst med sportstape og støttebind, så jeg kunne dyrke judo og løbe igen. Endnu en gang kom jeg ovenpå og tilbage på landsholdet igen.

I marts 2011 deltog jeg i en turnering i det nordlige Tyskland, hvor jeg vandt sølv i egen vægtklasse, og jeg stillede også op i en åben vægtklasse (alle kan deltage, hvis de vil. Dog er piger og drenge adskilt). Jeg mødte en modstander, der var meget tungere end mig selv og hun var mildest talt utrolig svær at få kastet eller flyttet fra måtten. Jeg "angreb" gentagne gange, men hun prøvede at modkaste mig hver gang. Hertil nåede jeg dog at dreje mig om på maven, så hun ikke fik nogen scoring (hvis man lander på ryggen, taber man eller den anden får point afhængig af, om man lander direkte på ryggen eller kun delvist). Da der er 23 sekunder tilbage modkaster hun igen på et af mine angreb, og denne gang er hendes ben placeret over min højre fod. Idet jeg prøver at vende rundt på maven, sidder min fod fast i måtten og hele rotationen sker i mit knæ. Jeg er efterfølgende ude af stand til at rejse mig og kommer på et tysk hospital, men kommer bare hjem med et sæt krykker, da de ikke kunne se noget på røntgen. Hjemme i Danmark får jeg foretaget en MR-skanning, som viser, at mit korsbånd er revet over. Dette får jeg lavet ved en korsbåndsoperation omkring 8 uger efter (i maj 2011). Til det nye korsbånd brugte de senen fra mit højre baglår. Jeg følger genoptræningsplanen og kommer så småt i gang igen med cykling, svømning og til sidst løb. Til oktober 2011 starter jeg op til judo igen.

I starten af foråret 2012 bliver jeg kontaktet af den tyske klub, hvor de spørger, om jeg vil kæmpe for dem på deres hold. Dette takker jeg ja til og efterfølgende deltager jeg i holdturneringer ca. én gang om måneden og også i regionale træninger én gang om måneden. Jeg forbliver ubesejret i de 13 kampe, jeg nåede at få. Til en træning i august 2012 laver jeg nogenlunde samme "stunt" som jeg gjorde til turneringen i 2011. Jeg vidste efterfølgende, at der var noget galt, men lægerne kunne ikke mærke nogen "løshed" i mit knæ, så de sagde, at det ikke var korsbåndet. Smerterne vedblev og hver løbetur jeg kom ud på, var den ene nedtur og fiasko efter den anden.

I december 2012 fik jeg en kikkertoperation, som viste, at korsbåndet var røget, igen. Det havde dog delvist sat sig fast på bagerste korsbånd, så der var begyndt at opstå irritationer i knæet, så de fjernede det overrevede korsbånd helt. Efterfølgende startede jeg op med løbetræningen igen, hvilket var en sej omgang, men jeg kom i gang og blev utrolig godt løbende på trods af knæet. Jeg skulle dog opereres igen, men der gik meget lang tid, da jeg denne gang skulle opereres et andet sted end min egen kommune og så var der en del bøvl i kommunikationen mellem min by, og der, hvor jeg skulle opereres. I september 2013 blev jeg opereret, men det viser sig under operationen, at borekanalerne fra første gang jeg fik lavet korsbåndet, var for store til, at de nye korsbånd kunne sidde ordentlig fast. Jeg får noget knogle transplanteret ind i borekanalerne og skal opereres igen, efter mindst 3 måneder. 6 uger efter operationen må jeg begynde at træne igen, og jeg opstarter igen min løbetræning og når at komme i ret god form til min næste operation. I februar 2014 bliver jeg opereret får jeg endelig lavet mit korsbånd, og denne gang bruger de så en del af den sene, der sidder foran knæskallen (patellar ligament). Jeg opstarter endnu en gang min genoptræning og præcis 10 uger efter operationen er jeg ude på min første løbetur. Turen var på 3 km, som jeg klarede uden pauser og uden at gå. Jeg havde mindre smerter ved patellasenen, da den tager en del tid om at vokse sammen igen efter operationen, men jeg havde ingen smerter inde i knæet, hvilket var det vigtigste.

Jeg er ved godt mod og ved, at jeg nok skal kunne komme ud og løbe ordentligt igen på trods af både knæ, skulder og fod. Gennem 2 år var jeg desuden sponsoreret ved et træningscenter, hvor jeg gik til specifik genoptræning og muskelopbygning og stabilisering ugentligt hos en fysioterapeut. Derudover har min familie alle årene igennem virkelig støttet mig, hvilket har betydet meget.
Jeg har dog heller aldrig villet lade mig begrænse mig af mit knæ, da jeg vil nyde livet og nå mine mål. Det har selvfølgelig aldrig været lige nemt, men at være positivt indstillet er et stort skridt på vejen for at komme over en skade eller videre med tilværelsen.

Jeg håber, at min historie har været en smule inspirerende og viser, at vilje, gåpåmod og et positivt syn på livet virkelig kan hjælpe med at give energi og overskud.

"Winners never quit, and quitters never win".

I er meget velkomne til at kontakte mig eller kommentere opslaget, hvis I har en kommentar, spørgsmål eller noget ris/ros :-)
papuga1995
 
Indlæg: 2
Tilmeldt: ons 23 apr, 2014 17:15

Re: Never give up

Indlægaf c-anette » ons 23 apr, 2014 20:45

@Papuga

Sejt kæmpet og super flot at du er godt på vej tilbage :lol: men hvor der er vilje er der vej som man siger og ja en positiv indstilling er en stor hjælp til at komme gennem svære og hårde ting :P
HT : 1.41.50. MT: 3.55.30
2015 : Bramming ½ marathon, Lillebælt ½ marathon, Vrøgum ½ marathon Coast2coast
c-anette
 
Indlæg: 232
Tilmeldt: søn 04 jul, 2010 11:31
Geografisk sted: Esbjerg

Re: Never give up

Indlægaf Jan Huniche » tors 24 apr, 2014 09:02

Sikke en histore ... :shock:.
Så er jeg glad for at jeg "kun" løber ... Det er højst et par rollespilskrigere i Hareskoven som jeg kan komme i kambolage med... :D.

Det er muligt at : "Winners never quit, and quitters never win". og "No pain ... No gain" og alt det der.

Men på trods af at du er i besiddelse af et misundelsesværdigt gå på mod, så tror jeg altså ikke din krop er enig med dig.

Men lad os håbe at du og din krop holder til den voldsomme belastning som du udsætter den for, uden yderligere skader.
Brugeravatar
Jan Huniche
 
Indlæg: 291
Tilmeldt: søn 03 mar, 2013 09:31
Geografisk sted: Ballerup

Re: Never give up

Indlægaf papuga1995 » tors 24 apr, 2014 09:44

Jeg har efter hver af mine skader ladet min krop komme sig før jeg er opstarter på træning igen. Godt nok vil jeg ikke lade mig begrænse og tænke, at jeg ikke kan være aktiv mere, men jeg er også bevidst om vigtigheden af at lytte til sin krop :-)
papuga1995
 
Indlæg: 2
Tilmeldt: ons 23 apr, 2014 17:15

Re: Never give up

Indlægaf jonashansen » fre 16 feb, 2018 14:34

Vildt med op og nedgange :-)

Magen til ligeså inspirerende historie kan også findes om Gert Rune, hvis i kender ham? Den første mand i verden til at gennemføre en halvmarathon med kun ét ben efter at have været offer for kræft, der resulterede i amputering af hans ene ben..

Han er nu foredragsholder og holder foredrag om motivation, og han er faktisk en rigtig god en af dem. Mon ikke man vil kunne finde noget om historien på hans hjemmeside https://gertrune.dk/motivation-foredrag/
jonashansen
 
Indlæg: 1
Tilmeldt: fre 16 feb, 2018 14:24


Tilbage til Løbehistorier

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte brugere og 0 gæster